23.10.2014

På med støvlen

















'


På med støvlen i dag var første dag jeg måtte overgive mig og udskifte net-kondiskoen med støvlen! Det var ikke fordi der var mere koldt i morges, end der har været de andre dage. Nej, det var mere at jeg ikke længere kan stå fast, når jeg skal op af de stejle bakker, som er fyldt med is. 

Men det er ved at være længe siden jeg har skrevet sidst, da Emma og jeg har haft efterårsferie (læs: derfor har meget tid gået med at underholde Emma) Vi byggede en drage, da det en dag blæste meget. Men desværre blæste det så meget, at vores drage blæste i stykker - ØV! Vi bagte også rosinboller, lavede stendyr (det er jo ikke muligt, at lave kastaniedyr, når der ikke er kastanier.) og en dag gik vi også på skattejagt med Ulla (dette ses på billederne 2 og 3) I efterårsferien tog jeg også et trænerkursus, som strakte sig over to aftner. Det var et to sproget kursus, så alt skulle oversættes, hvilket gjorde, at det tog dobbelt så lang tid. Niveauet var en del lavere end i Danmark! Men man var klar over, at man var i Grønland, når man som eksempler på kostråd nævnte: Spis ikke så meget spæk og du behøver ikke smage på alle kagerne til kaffemik (og spar på antallet af kaffemikker) Derudover legede vi opvarmnings lege som hundeslædevæddeløb - altså man er i Grønland! Jeg fik et bevis på min deltagelse, som kun var skrevet på grønlandsk, så det er jo godt nok. ;-)

Vi var også til fællesspisning i orienteringsløb. Det sjoveste ved fællesspisning heroppe er, at der er folk som kommer med en stykke hvalspæk og tørrede amasetter (små fisk, som man gnaver af). Der var også primeoverrækkelse fra bymesterskabet. Jeg anede ikke, at jeg havde deltaget i det, men jeg fik en 5. plads i børne løbet, da jeg løb sammen med Emma.

Til fællesspisning sagde Hanne til mig, om jeg ikke ville med en lokal skiber ud og sejle dagen efter. Jeg tog med på turen, for en ting er sikkert, det er altid en oplevelse at sejle heroppe. Men først da vi havde sejlet godt ind i Isfjorden gik det op for mig, at vi var på sæljagt. Der dukkede en sæl op (den første levende sæl, jeg har set heroppe) og skiber begyndte at skyde. Men den slap med livet i behold! Billederne 5-11 er fra denne sejltur. Den var smuk, men også det koldeste jeg længe har oplevet! På billede nummer 6 ses det tydeligt, hvor turkis vandet under isbjergene er, da man kan skimte isen undervandet. Det er virkelig en fortryllende farve.

Derudover har jeg passet katte Nuunu siden den 9. Hendes ejer, grønlandske Ivalo er i Danmark. I dag har jeg bare hygget over ved Nuunu med en god kop te og nogle boljser. Bedst af alt, jeg har fået post!! Det er virkelig noget, som varmer om mit hjerte!! Brev hjemmefra og fra min reserve bedstemor. Glæden er meget stor!!! TAK :-) På det andet sidste billede, ses udsigten fra Ivalos lejlighed, det er også vidunderligt at åbne døren lidt, høre bølgerne ramme kanten mens man bare nyder livet!

Det sidste billede dukkede på på min Facebook her til aften. Det er kun i Grønland, at man finder den slags tilbud. :-)

Håber alt er vel omkring jer, varme tanker til jer! :-)

PS. Jeg har set en masse grønt nordlys. Det er vidunderligt!! Desværre er det forbandet svært at tage billeder af, men jeg må øve mig! 

07.10.2014

Sjov fakta i anledning af, at jeg har levet i Ilulissat i 1 måned





Lige et par stemnings billeder fra aftens solnedgang. Jeg gik ned til vandet for at tage billeder og på vejen op fik jeg øje på månen som var ved at stå op bag fjeldet. Den var så stor, gul og helt rund - den lignede den afrikaske måne!

Jeg havde tænkt, at jeg ville lave et opslag med facts fra livet i Grønland


  • Alle grønlandske nummerplader starter med GR - der ingen gule nummerplader, da man jo ikke betaler moms.
  • Alle fødevarebutikker er ejet af selvstyret, hvilket gør, at konkurencen mellem dem virker ret kunstig
  • Alle rør ligger oven på jorden, da det er umuligt at grave dem ned - vandrørende er pakket ind i elledningerne for, at vandet ikke fryser til is
  • Ikke alle huse i byen er tilkoblet vand og el - hvilket betyder, at de får leveret vand i deres tanke og har posetoiletter
  • Posetoiletterne tømmes på byens chokoladefabrik - hvorefter det ledes direkte ud i havet (lad vær' med at fiske lige der!!)
  • I de grønlandske skoler lære man, grønlandsk som 1. sprog, dansk som 2. og engelsk som 3. - tiltrods for, at USA ligger så tæt på. Derved møder man mange grønlænder, som ikke kan engelsk.
  • Når man starter i skole, starter man i 1. og man går ud af skolen i 11.
  • Man optager det danske tv, og sender derefter genudsendelsen 4 timer senere ud til seerne. Er der problemer sender man bare dansk tid. De betyder, at vi i går, måtte se 21-søndag klokken 17 (21 dansk tid) og igen klokken 21, da de havde løst problemet..
  • Radioen er to sproget, så først kommer radioavisen på grønlandsk og så på dansk
  • Man kan tælle til 12 på grønlandsk, hvorefter man bruger de dansk talord, bare med et i bagpå, f.eks. tretteni, fjordeni
  • Når man er inviteret til kaffemik, så kommer man, om man så kun har tid til en kop. Traditionen ved kaffemik er også, at man kun bliver i den tid som svar til to kopper kaffe.
  • I byen hvor jeg bor, er det forbudt at have hund som kæledyr pga. slædehundene. 
  • Det er gratis at gå til læge, tandlæge og få medicin.
  • Der er ikke praktiserendelæger som i Danmark, det hele er samlet på sygehuset
  •  Man kan kun købe ½ liters sodavand! (koster typisk 18 kroner)
  • I denne uge koster 70 cl Aalborg Akavavit - hold fast 329 kroner - spar 30 kroner
  • I øvrigt har det specielle regler for, hvornår man må købe alkohol i butikerne: Man kan købe alkohol i butikkerne indtil klokken 18 om fredagen, mens salget lukker klokken 13 om lørdagen og er helt forbudt søndag og helligdage - måske er reglerne blevet ændret, så man kan købe til kloken 21 både fredag og lørdag, men søndag og helligdage er endnu forbudt
  • Der er ingen grundvand - vi får vores vand fra, sne og is, fra drikkevandsøen
  • Man ejer kun den jord ens hus står på - altså, der er ingen haver
  • I Ilulissat findes den mest aktive gletsjer på den nordlige halvkugle
  • Den arktiske sommer gør, at solen aldrig går ned i Ilulissat fra den 25 maj til den 25 juli. Det betyder også, at den stopper med at stå op mens jeg er her
  • Omkring 10.000 til 15.000 isbjerge knækker af den grønlandske gletsjer hvert år
  • Selvom jeg bor i landes 3. største by, er det som at bo på en lille ø. Alle byer i Grønland er som øer, som man kun kan forlade ved at flyve eller sejle!

05.10.2014

En uge i et oplæg












Puha, der er jo meget som skal fortælles på en gang, når man er så dårlig til at få opdateret sin blog. Nårh, men lad os komme i gang!

Første billede, viser mit første fletbrød med soltørrede tomater. Det var en favorit hos Emma, så opskriften er skrevet ned i opskriftebogen. Med al den tid, har jeg virkelig fået mulighed for at afprøve mine bageteknikker.

Søndag i sidste uge, var jeg endnu alene hjemme med Emma. Men Hanne var fast besluttet på, at jeg skulle tage i biografen og se Sume. Jeg var lidt betænkelig ved at gå i biografen alene, det virkede en smugle deprimerende. Men jeg tog af sted og overbeviste mig selv om, at det nok skulle blive godt. Jeg prøvede at overbevise mig selv om, at det nok skulle blive en god oplevelse. Jeg kom ind i biografen, hvor man havde opstillet en popcornmaskine, en kasse sodavand og en billetautomat. Manden bag bordet sagde: "Vi har solgt 15 billeter i aften" - på daværende tidspunkt gik filmen i gang om et kvarter. Jeg kom ind og spejlede hurtigt over de få folk, som sad på rækkerne. Jeg besluttede, at hvis der sad en alene, ville jeg sætte mig ved siden af personen. Jeg fandt et ansigt jeg havde set før, men ikke kunne huske hvor fra. Efter lidt snak, fandt jeg ud af, at det var Pia, som jeg før havde mødt i hallen. Vi snakkede både, før, under og efter filmen, hvor vi fulgtes ad hjem. Da vores veje skiltes, var jeg fyldt med ny positiv energi. Jeg fik hendes telefonnummer og vi har aftalt at mødes igen! Ups, jeg har slet ikke omtalt filmen. Filmen var en dokumentar, som hanlede om musikbandet Sume, som prøvede at danne den grønlanske revolution, da man gerne ville løsrives fra Danmark. For at understege denne pointe, var filmen på grønlandsk og med - hold nu fast - engelske undertekster! Den var god, men måtte ende med, at de gamle musiker måtte indse, at Grønland i dag ikke havde ændret sig.

Billede 3 og 4 er fra da jeg var oppe og køre over, at der var kommet lidt sne!

På de efterfølende billeder, skal jeg love dig for, at der kom sne. Den sne ligger her endnu, og man regner med, at der vil være sne helt til årsskiftet. Vi har fået pigdæk på bilen nu, så ved man, at man er i Grønland. Billede 8 og 9 er taget samme sted som 3 og 4, derved kan man se forskel på sne mængden efter bare en enkel dag.

Det sidste billede er fra i fredags, hvor vi var i Cirkus Arena. Vi mødes sammen med Hanne nede i halen. I Grønland foregår cirkusforstillinger inde i halen, da alt andet vil være forbesværligt og koldt. Der var ingen dyr med i forstillingen. Det var ikke den mest imponerende forstilling jeg har set, men børnene var betaget. Jeg tror næsten, at hele byen var samlet i halen, da cirkus er et af årets store begivenheder.

I dag fik jeg skypet hjem, da min kære mor har fødselsdag! Godt drengene kunne fejre hende! Hun blev glad for den gave og brevet jeg havde sendt, så det varmede selvfølgelig. Hun fortalte, hvordan min reserve bedstemor var blevet glad for det postkort, som jeg havde sendt til hende. Hun var blevet så glad, at jeg bare skulle sende flere, hun skulle nok betale portoen. Så mon ikke, der ryger et postkort mere i hendes retning? ;-)

I morgen (mandag) går hverdagen atter i gang. Ulla rejser til Nuuk til på fredag, så Emma og jeg er igen alene hjemme. Hmmm, hvad mon vi skal finde på at lave denne gang? :)