Hallo, hallo og hallo!

Den sidste fredag aften i Ilulissat, wow, tiden flyver pludselig afsted. På søndag kommer Nina med kystskibet og næste fredag morgen rejser vi videre til Kagerlussuaq, hvor vi skal være til tirsdag den 9. december, hvor jeg atter lander på dansk jord igen. Så om 11 dage, hvis alt er vel, så er jeg i Danmark.

Der er sket meget siden sidst, jeg har tilføjet lidt billeder. De første billeder er fra min sejltur sammen med Ullas arbejde, hvor jeg var ude og se vandværket som ligger cirka 2 timers sejlas herfra. Vandværket får smeltevand fra indlandsisen, derved er det de øverste billeder af søer med indlandsis smeltevand. Det var en dejlig dag med en masse god mad, ikke mindst kagen med sortebær. Sortebær er en grønlandsk specialitet, men den smager altså ikke af meget. På sejlturen skal man igennem et meget smalt sted med en masse strøm. På vejen derhen gik det smertefrit, uden nogen problemer, men på vej hjem blev vi taget af strømmen og kastet ind mod land. Vores skrue og motor gik i stykker og på åben hav, måtte jeg hoppe over i den anden båd. Da vi så sejlede hjemad med den anden båd, støtte vi på en masse sort is (is i vandet, som man ikke kan se, da det er gennemsigtigt) Da jeg kom hjem, var jeg i letter chorktilstand, da jeg var meget træt, da alt dette skete, men jeg kom hjem i god behold.

Ellers har jeg brugt meget tid på, at være sammen med en masse forskellige mennesker. Jeg har været til kaffemik, yoga og sågar været i fitnesscenter!

Men vigtigst af alt, jeg har mødt nogle skønne mennesker, og jeg har fundet ud af, hvor meget det kræver at møde folk, når man automatisk ikke er en del af et netværk og sproget også kan være et problem. Jeg endte med at kontakte grønlænderen Pia, som viste sig at være et virkelig godt valg. Hun er noget af det sødeste og sørgede for, at jeg også mødte to andre grønlændere Michalla og Kiss Karen. Pia serverede grønlandske smagsprøver for mig, tørret torsk,  tørret hval, tørret amasetter (hele fisk med hoved) og sidst men ikke mindst sæl spæk. Ja, nu har jeg prøvet det med, spøjs konsistens på meget af det, men lige nu sidder jeg og spiser tørret torsk, det er ret godt. Men herhjemme er det kun mig og katten som spiser det. Pia inviterede mig med over til Kiss Karen, hvor jeg kom ind i den hyggeligste grønlandske stue, hvor jeg straks blev budt på en eventyrlig moskusoksesuppe og lækker kage derefter. Dette bekendskab betyder nu, at Nina og jeg er inviteret til sæl i den kommende uge - det glæder jeg mig meget til!

Derudover har jeg brugt meget tid med Stine, som er dansker, der har fået arbejde på kommunen her i byen (verdens største kommune  på verdens største ø) Hvis jeg kunne, så to' jeg hende med hjem!

Jeg har også været ude ved slædehunde, hvor vi to' slædehunden Nuka med ud og gå en tur. Vi mangler endnu sne, men håber på, at Nina og jeg kan nå en slæde tur med Hannes hunde inden vi rejser. Men da vi skulle sige farvel til hundene, bed Miki mig i hånden. Ja, så kan man også skrive, bidt af slædehund på CV'et - eksotisk! 

Solen er efterhånden ikke fremme længere og der er nærmest mørk hele døgnet. Solen når ikke længere op over fjeldet, men her er lyst i to timer. Så rigeligt med D-vitamin skal der til. Det bliver godt på søndag, når det bliver første advent og alle julestjerne i byen bliver tændt. Traditionen siger, at man er ikke en ordenlig familie, hvis man ikke har en julestjerne i vinduet. Apropos første søndag i advent, så var jeg til grønlandsk gudstjeneste sidste søndag. Det var en skøn oplevelse, grønlandske nationaldragter, grønlandske samler og to barnedåb. Ja, jeg kunne godt synge på grønlandsk, så længe det ikke var solo!

I gave fro at passe katten fik jeg de lækkersete sælskindsluffer med polarræv kant - tror aldrig jeg har været så glad for et par vanter. Men i - 15 grader er de sagen! Derudover fik jeg også den smukke tupilak.
Så alt vel i det kolde nord!