I dag var jeg med min far på arbejde. Han er lastbilchauffør. Sommetider elsker jeg bare at sidde ved siden af og kigge rundt. Man susser afsted, som en del af verden men alligevel asocial for omverden. At se verden fra en lastbil giver et spøjs overblik, som jeg ikke selv har når jeg køre bil. At komme det højre op, fik mig til at se mange flere ting. Fik tankerne til at flyde. Gad vide hvad manden i den blå bil skal? Og med et er bilen borte. Og man ser den næste bil og kan tænke, hvordan mon de har det? Vi mennesker kan færdes de samme steder, er en del af den samme verden, men alligevel har vi alle vores egen verden. Og der kan jeg sidde helt udvidende om manden i bilen foran lige har mistet en han havde kær, er i sit livs krise, er lykkelig ny forelsket eller om han bare venter på han skal hjem, fordi han er stresset over ugens forløb. Vi er samme sted på samme tid, helt udvinde om hinanden. Og om lidt er vores vej skilte igen og vi møder nogle nye.
2 kommentarer:
Hej Emilie :-)
Jeg kan rigtig godt lide din blog, den er bare skøn med en masse billeder og du skriver på en god måde, som giver mig lyst til at læse videre :-)
Indtil videre har jeg kun læst nogle få af dine indlæg, men vi kunne måske følge hinanden? Min blog hedder:
chokoladeuniverset.blogspot.com
Den er rimelig ny, så der er desværre ikke så mange indlæg endnu.. du kan bare svare når du har 'tjekket den ud' :P
Knus Andrea
Cool blog:-)
Tag et kig forbi min, og følg den?? :)
Knus http://rikkevjensen.blogspot.dk/
Send en kommentar