Fysiske fejl og mangler..

I morgen skal jeg til tandlæge. Det kan godt være det virker, som en lille og meget overskuelige ting. Men alligevel er det noget, jeg frygter. For det er en ny tandlæge, nye mennesker som endnu engang skal hører hele historien. Og det er ikke specielt fedt, når man har en social på størrelse med Lademanns leksikon, ja overdrivelse fremmer forståelsen, men det er uoverskueligt. Og så spørger de sikkert, hvad med fremtiden? Hvordan har de tænkt sig at løse problemerne. Og til det kan jeg bare svarer, det ved jeg ikke. Det ved de ikke. De vil prøve sig frem. Selvfølgelig har de set ligne tilfælde, men at være et særtilfælde, er ikke altid det sjoveste. Det er svært ikke rigtig kunne dele sine frustrationer med nogle, da man er den eneste med lige præcis dette. Man kan prøve at beskrive sine følelser og sin situation, men det er svært at beskrive, hvordan det er at håndtere det og leve med det. Jeg ved ikke hvad fremtiden bringer. Jeg ved intet andet end, at der er en kæbeoperation i den nærmeste fremtid. Men mon ikke, det hele skal gå alt sammen. Jeg prøver at se positivt på det, men sådan et tandlægebesøg, kan pludselig være helt uoverskueligt. ØV! Men jeg glæder mig bare til det er overstået. Så kan jeg igen skubbe tanken lidt på afstand, hvilket helt klart er rarest.
Jeg vil prøve at ligge det lidt på afstand, og tænke over hvor meget jeg glæder mig til weekenden. Som kommer til at indeholde efterskolemennesker, upcoming festival på den lokale højskole og ellers bare hygge med Anne pigen! Det skal nok blive godt, nu skal den weekend bare komme hid!

Dagens billede er af den skønneste person, som jeg sender en masse varme tanker. Fordi hun sikkert lige pt godt kan ligge genkende til følelsen af frustration, som er nævnt overfor. Men jeg er sikker på en så vidunderlig pige nok skal klarer det, jeg ved hun er stærk, både psykisk og fysik. ;-) Nogle gange ville jeg ønske jeg kunne ændre verden. Få puslespillet til at hænge bedre sammen, så ingen skulle lide og ingen skulle have ondt. Hvis jeg havde guddommelig kræfter havde jeg givet dette skønne menneske en  helt optimal ryg uden fejl og mangler. Fordi hun fortjener virkelig det bedste. Et menneske jeg holder ufattelig meget af, som jeg misunder for hendes positive energi, trods alt er ved at brænde på, kan man endnu finde et smil på hendes læber. Hele verden burde møde hende, og se hvor fantastisk hun er. I mine øjne må hun være en af de ædlest gaver her i livet. En vi skal passe på, en gave som jeg vil støtte i modgang og medgang. Fordi jeg holder så ufattelig meget af hende. De varmeste tanker her fra, med et håb om en  lys fremtid.
"Alene kan vi meget, men sammen kan vi mere!"