Endnu en opsumering

Endnu engang kommer der lige en del billeder på en gang, da der igen er tale om et oplæg, som opsummere flere dage. For et par dage siden vækkede Ulla mig midt om natten, da hun var på vej fra toilettet og sagde, at jeg skulle se ud af vinduet. Og lige der ude foran mit vindue, trods lyset fra byen var der en stor grøn plet på himlen - nordlys!!! Det snoede sig på en en helt særlig måde. Det glæder jeg mig til at se mere af!
Ovenstående billeder er fra i går, hvor jeg besluttede at gå ud til Isfjorden tidligt om morgen, da jeg havde afleveret Emma i skole. Den lange træsti (1,5 km) var fyldt med is, så det til tider faktisk var bedre at gå i fjeldet, men bestemt ikke de steder med vand, isen er endnu ikke tyk nok til at bære. Jeg satte mig ned og tog en slapper og kiggede udover de over 15000 år gamle kæmper af is. Det blæste rigtig meget og vinden var meget kold, så jeg skyndte mig hjem, inden jeg frøs til is. Men jeg blev siddende der længe nok til at se, hvordan de store isbjerge flød forbi. Det er vildt, at noget så stort kan flyde så stille og elegant. Men det var bestemt en anden oplevelse i forhold til sidste gang jeg sad der. Denne gang var der ikke lyden af et eneste isbjerg som knækket - blot lyden af stilhed, vindens sussen og et par krager lidt borte. Da jeg forlod udkigsposten fløj en hel flok gæs over mit hoved. Ligesom svaner er gæs også en fugl, som fascinere mig meget!
På vej til og fra Isfjorden går man på en vej, hvor der er slædehunde på begge sidder. Hunden på nr. 1 og 2 billede, har fanget en plads i mit hjerte - se lige hvor bamset den ser ud!!
Ellers har jeg også vedhæftet to billeder af Ludvigs og jegs fælles ynglings aktivitet - putte efter morgens gårtur! På den tid af dagen er han så træt, at verdens største hunde menneske (læs: Emilie) kan putte lige så tosset med ham, som hun vil!
De tre sidste billeder er fra i aften, hvor Emma og jeg bagte pizza. Emma hjalp med at pynte og besluttede at vi skulle lave en smiley pizza.
Det nederste billede er Emma og Niviatsiaq, som er genboens datter. Hun er 2 år og lige i den alder, at hun bare kommer på besøg når hun har mulighed for at åbne døren. Efter kort tid kom hendes mor Rikke også ind af døren. Hun slog sig ned og vi fik en rigtig hyggelig snak i en times tid, hvor hun fortalte mig lidt om grønlændernes forhold til danskerne og Danmark. Men desværre flytter de snart ned i byen, hvilket er rigtig ærgerligt, da det er rigtig hyggeligt, at de bare lige stikker hovedet ind.
Anden aften hvor Emma og jeg er alene hjemme er nu vel overstået og jeg vil gå i seng, da jeg skal på hvalsafari i morgen, som jeg gerne vil være frisk til. Så kryds fingre for, at der er hvaler derude!!

Ikke at forglemme modtog jeg i går post hjemmefra. Hold nu op, hvor det varmede - lige hvad jeg trængte til! Jeg er fan af post, den gode gamle slags. Det kan godt være det er dyrt, men det også 5000 gange bedre at sidde med et håndskrevet brev end en digital besked!