Søndag en dejlig dag, men alligevel et tegn på, at hverdagen er lige om hjørnet! I dag har vi gået tur ved lufthavnen på orange rute. Fly landende og lettede lige over vores hoveder, hvilket var en helt andet oplevelse, end når man sidder inde i dem. Men på stien var der en masse vand og Emma var den eneste af os tre, som havde været så smart, at tage gummistøvler på. Så for at undgå vandet prøvede jeg på et tidspunkt, at tage den op af en klippeside.. elegant så det ikke ud! På turen så vi nogle gæs, hvilket var Nerleg siggukitsoq, eller på dansk kortnæbbet gæs. Endvidere så vi den ræv, som jeg har taget et billede af, men den var desværre fanget i en fælde. Ulla og jeg snakkede om, om den var fanget med formålet pels eller af frygt for rabies.
Her til aften modtog jeg lige en besked fra Nina, hun kommer op og besøger mig den 28 november, hvorefter vi kan rejse sammen hjem! Det bliver noget så festligt, det vil jeg glæde mig til - jeg glæder mig allerede! Det kan kun blive godt.
Her til aften så vi også menneskes planet, som handlede om arktisk. Pludselig kom der billeder fra Ilulissat, til forskel fra at drømme sig hen til stedet, sad jeg pludselig midt i den by, hvor naturen viste sine kræfter. De viste den tid, hvor solen ikke står op, hvilket er en tid jeg kommer til at opleve lige om snart - så rigeligt med d-vitamin til mig. Men klokken er nu halv ti, jeg har ingen idé om, hvor lang til jetlag kan vare, men jeg går i seng til denne tid hver aften, da jeg altid er helt smadret!
I morgen vil jeg bestille min tur til hvalsafari, hvilket er den sidste tur de sejler i år. Der er ikke nok tilmelde endnu, men det håber jeg, at der når at komme - for jeg vil så gerne se de store dyr i deres vilde opgivelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar