På sygehuset og museum

I dag havde jeg en aftale med Hanne (en som Ulla kender) om at mødes med hende på sygehuset. På sygehuset arbejder hun på apoteket. Hun forklarede mig noget om sygehusvæsenet og lidt om medicin. Hun viste mig rundt på det forholdsvis lille syghus, som trods den lille størrelse havde rigtig mange funktioner: Det vi i Danmark kalder praktiserende læge, skadestue, sundhedsklinkt, sundhedssygeplejerske, fysioterapeut, apotek og ellers almindelig sygehus. I Grønland funger det sådan, at man ikke betaler for medicin, men man får det gratis. Ligeledes koster det ikke noget at gå til tandlæge. Jeg har konkluderet, at det så går lige op med fødevarer priserne og tandlægebesøgende. ;-)
Jeg besøgte sygehuset en lille times tid, hvor efter jeg ville gå op og handle. Men på vejen der op kom jeg forbi museumet om Knud Rasmusen - den store polarforsker. Museumet ligger i den bygning, hvor Knud Rasmussen blev født i 1879. Udover at omhandle Knud Rasmussen viste museumet også, hvordan byen Ilulissat havde udviklet sig gennem tiden - det fortalte historien fra kolonitiden og til selvstyret. På anden sal var der en udstilling om klimaforandringer, hvor der var taget protrætter af folk, som havde udtalt sig (jf. billedet af de grønlandske mennesker) De mennesker på billedet højre oppe udtalte følgende: "Det er lidt lettere nu. Vi har ikke brug for så store støvler og varmt tøj om vinteren. Vi er glade for, at det er blevet varemere. Vi fryser ikke så meget mere. Det er måske lidt dårligt for hundeslædekørerne." Jeg synes denne kommentar var vældig sjov, da det lyder som om klimaproblemmer ikke er et problem. Men ikke alle delte sammen holdning som denne kommentar. Så var der også en væg, hvor man med kridt kunne skrive, hvad man mente om klimaforandringerne. Jeg valgte og kortfatte mig og skrive: "MERE SNE, TAK!" Da jeg inderligt håber, at der når at komme sne mens jeg er her - der stod nemlig, at der de seneste år først er kommet sne ved årsskiftet. Lad det ikke ske i år, jeg vil ud og lege på hundeslæden!!!
 Da jeg var færdig, gik jeg ned og så på denne lille butik, som lå ved indgangen. Her fik jeg en snak med hende som stod bag kassen. Jeg spurgte ind til, om hun viste nogle steder i byen man skulle se. Selvom jeg var den eneste besøgende, var jeg taknemlig over, at hun gad snakke med mig så længe.
Da jeg kom ned i Pisiffik (dagligvarebutik) åbnede jeg døren midt i et stort grønlandsk kor. Hvor var det fantastisk, folk stod og smilede og klappede og koret fyldte hele indgangen med sang. Det var virkelig flot!! Jeg fik handlet (en tand for meget) så bære posen næsten ikke kunne holde - så var den 40 min lange gåtur ekstra lang. Men jeg kom hjem!!
Det sidste billede er mit grønlandske hjem.Det er vores altan den mellem de to, som har flagstænger!
I går bestilte jeg billeter til hvalsafari i næste uge, men i næste uge er planen også at jeg skal til kaffemik på det lokale børnehjem. Kaffemik, mere grønlandsk bliver det næsten ikke!
Håber alt er vel i Danmark! :)