Tro det eller ej Paradise Hotel fandt vej til min blog. Ikke fordi jeg skal til at savle over de solbrune overkroppe eller fordi jeg vil fremhæve hvor dum Amalie er, men fordi det er mine lektier. Det er mine lektier, og se et afsnit af Paradise Hotel, hvilket har givet stof til eftertanke. Der kan være tale vi teenager bliver påvirket ud fra Freuds personlighedsmodel. For vi alle ved, at det er naturligt for en hvert menneske, at have nogle af de tanker, som paradise deltagerne gennemgår gennem afsnittene.De ligger lagt tilbage i vores gener, og vi som pattedyr har et ønske om at sprede vores gener på bedst tænkelig måde. Men spørgsmålet er nu, om paradise ikke fremstiller dette behov i meget stor mængder på meget kort tid. Men alligevel bliver vi draget af stemningen, spændingen og det ubeviste. Det ubeviste er, hvad det så kaldte spiles regler endelig er, ingen ved det. Pludselig opstår en ny regel og en ny udfordring som holder os seer fast. Efter at have set et afsnit mere grundigt, end bare med halvlukket øjne før senge tid, er det gået op for mig, hvor meget tv-holdet kan manipulerer med vores hjerner. Det hele gælder i bund og grund om rigtig klipning, rigtige vinkel, rigtige casting af folk og nogle regler som er umulige at gennemskue. Har du alt dette er du godt på vej til at lave et seerstærkt realityshow. Trods vi ved alt dette, æder vi det alligevel råt. God appetit! ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar