Noget af det bedste jeg ved, er at drømme mig væk. Bare ligge og kigge op på den blå himmel, og glemme alt om tid og sted. Ligge og tænke de store tanker i livet, og for den sags skyld også de små. Kigge på skyer og fantaserer om, hvad de mon forstiller. Tænke sig til, hvordan det hele hænger sammen. Om vi på Jorden er det eneste liv, eller om der er noget andet der ude. Hvilket giver mig anledning til at perspektiver til den kære animationsfilm Horton og Støvfolket Hvem (Trailer kan ses her) Dette er den kæreste børnefilm, men trods det nuttede udsende, formoder den at rumme mange store tanker. Da den åbner muligheden for, at det vi troede var alt, måske kun er en trillion del af helheden. Det kæmpe univers kan risikerer at være minimalt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar